Natursten

- Algevækst og overfladesnavs på natursten
- Sort forureningsdannelse på natursten
- Maling, tyndpuds eller anden overflade på natursten

Natursten som granit, sandsten, marmor, travertin samt lim- og kalksten møder vi oftest på ældre og bevaringsværdige ejendomme. I de fleste situationer er naturstenen anvendt som pynt og ornamentik, men vi ser også natursten som egentligt facademateriale, fx Christiansborg, der er bygget i granit.

Alge, organiskvækst og overfladesnavs kan altid fjernes ved Cortex 01 - Højtryksspuling. Varme giver en øget effekt og skånsomhed. Tilsætning af desinficeringsmidler eller nogle ”rengøringsmidler” kan også øge effekt og især skånsomhed.

Den sorte forureningsdannelse kan påvirke farven i dybden på nogle sandsten, men som regel kan der opnås meget fine resultater med Jos/silk metoderne. Vandspray giver kun gode resultater på natursten med kalkindhold.

Overfladebehandlede natursten der skal bringes tilbage til oprundeligt blankt udtryk er altid en udfordring. Det er afgørende for metodevalget at overfladen er mineralsk. Hvis der er tale om plastik og olie lignende malingstyper vil Cortex 04 - Kemisk rensning ofte være velegnet. Hvis overfladen er kalk, puds eller andre mineralske materialer vil en mekanisk metode som slibning eller pighugning være anvendelig. Der er næsten altid en grund til at natursten overfladebehandles og man må derfor være forberedt på underliggende overraskelser.

At afrensningen skal efterlade et ensartet udtryk, at stenens brændbud ikke må beskadiges eller stenen gøres ru samt at fuge ikke må udvaskes eller nedslides unødvendigt, gør valget af metode vanskeligt, men samtidig væsentligt for hele processen. Denne viden bunder i knowhow og erfaring, som vi i Cortex har erhvervet igennem vores daglige arbejde over mange år. Den knovhow og erfaring stiller vi gerne til rådighed ved såvel udførelse som projektering.

Ovenstående er overordnede betragtninger. I den aktuelle sag bør der altid udføres prøverensning, om ikke andet så i forbindelse med opstart. Det endelige udfaldskrav bør altid indeholde aftaler om renhedsgrad og ensartethed samt om maksimal beskadigelsesgrad.